tirsdag den 10. november 2015

lørdag den 26. september 2015

Nye indkøb til auktionen


Henriette Flint, stentøj

Lotte Engelbreckt: Art Money

Pia Viborg: Art Money

Freja Friborg: Art Money


Erik A. Frandsen, litografi

Sidsel Brix, akryl

Anne Mette Klit, keramik

mandag den 6. april 2015

Referat af generalforsamling i Århus Købmandsskoles kunstforening 26.03.15

03-04-2015
Dagsordenen for ordinær generalforsamling i følge vedtægterne:
  1. valg af dirigent
  2. formandens beretning
  3. regnskabet
  4. behandling af indsendte forslag
  5. valg
  6. eventuelt

ad 1) Grundet fremmøde gennemførte vi generalforsamlingen uden dirigent
ad  2) Se bilag1, vedhæftet dette dokument – beretningen blev godkendt
ad 3) Se bilag 2 vedhæftet dette dokument– regnskabet blev godkendt.
Tak til Hanne Fiil Baier for revision.
ad 4) ingen indkomne forslag
ad 5) Genvalg til bestyrelsen og revisor Hanne Baier.
ad 6) ingen punkter
  
Bilag 1
Beretning 2014

Medlemstallet er stabilt til trods for en relativ stor udskiftning, mange medlemmer går på pension, men det lykkes at få nye kolleger med. Fra foreningens side har vi understøttet tilgangen af nye medlemmer ved at give en lille gave til de medlemmer, der fik en ny kollega til at melde sig ind. Vi vil fortsætte med sådanne initiativer.
Kunstauktionen har fundet sin form, og det passer tilsyneladende fint i skolens årsrul, at auktionen er flyttet til sidste fredag i januar. Auktionen 2014/15 var velbesøgt.
I 2014 afholdt foreningen et collagekursus. Det var en stor succes.
Foreningens blog fungerer rigtigt godt, og vi er selv godt tilfredse med siden, det håber vi også medlemmerne er.

Bilag 2







onsdag den 18. marts 2015

Nyt collage-kursus


Tal R: Adieu Interessant
Collage-kursus lørdag d. 18. april kl. 13-17 i designlokalet, Sønderhøj 28

Collagen er moderne – og har været det i 100 år. For kubisterne, surrealisterne og popkunstnerne var collagen en måde at bruge det forhåndenværende, fundne materiale i en ny sammenhæng og kunstnerisk udveksling. I dag er collagen igen aktuel og ses i ethvert boligblad og hos flere kunstnere, fx hos Tal R. 

Kunstforeningen arrangerer igen et kursus, hvor du lærer forskellige teknikker og får inspiration til dine egne collager af undervisere Kirsten Fyhn og Lone Hartmann.

Det er let, sjovt og udfordrende at lave collager, og alle er velkomne – også store børn. 

Program:
-       lille film med inspiration til collager
-       5 hurtige opvarmningsøvelser
-       kort oplæg om komposition og kontraster med udgangspunkt i kursisternes øvelser
-       kaffe og hjemmebagt kage
-       flere teknikker og længere øvelser

I år er kurset gratis, og vi stiller en del materiale til rådighed, men det er vigtigt, at du også selv medbringer materiale, som du har lyst til at bruge.

Tilmelding senest d. 15. april til Kirsten, fy@aabc.dk eller Lone, lohj@aabc.dk

Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag.
Venlig hilsen 
Bestyrelsen


mandag den 2. marts 2015

Generalforsamling torsdag 26. marts


Torsdag den 26. marts 2015 afholdes ordinær generalforsamling 
klokken 15.15 på Sønderhøj 28 - Meeting Point

Dagsordenen for ordinær generalforsamling i følge vedtægterne:
  • Valg af dirigent
  • Formandens beretning
  • Regnskabet
  • Behandling af indsendte forslag
  • Valg
  • Eventuelt

Har du forslag til behandling på generalforsamlingen, skal bestyrelsen have forslaget 14 dage før generalforsamlingen

Bestyrelsen genopstiller.

Vel mødt i Meeting Point  

Lone, Kirsten og Birgit

tirsdag den 20. januar 2015

Du kan nå det endnu! Skaf et nyt medlem og få en glaskugle fra glaskunstner Rikke Stenholdt.