Medlemstallet er svagt faldende. Vi prøver med en blog, brug
af mail og intranet at gøre opmærksom på foreningen, og vi fortsætter
naturligvis. Vi har uddelt flyers på mødet for nye ansatte, og vi har holdt
reklamefremstød på pædagogisk dag for erhvervsuddannelserne.
Kunstauktionen 2017 / 18 var velbesøgt. Vi havde 27 værker
til salg og det er absolut max. 25 værker er nok passende. I år havde vi ikke
noget oplæg, men det overvejer vi kraftigt igen til næste år. Måske Mormor, der
har udsmykket en væg på Viemosevej. Kunstauktionen bliver i 2019 flyttet til
Viemosevej for at skabe lidt fornyelse ikke mindst med hensyn til mad og
kantineforhold.
Kirsten Fyhn og Lone Hartmann har afholdt kursus i at lave
Artmoney. Kurset var igen en succes. I det kommende år vil vi gerne arrangere
et tegnekursus med Signe Parkins.
Foreningens blog holdes løbende opdateret, og vi sørger for,
at nyindkøbt kunst bliver præsenteret her. I næste foreningsår tager
bestyrelsen til København for at besøge Edition Chp, som vi efterhånden er
faste kunder hos. Vi vil også besøge FORMAT og andre spændende steder, vi kan
finde, for at opsøge nye samarbejdspartnere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar